Danmark er et af de lande, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet, og de er højt uddannede. Alligevel halter vi efter de andre nordiske lande, når det kommer til kvinder i ledelse. Og selvom den offentlige sektor gennemsnitligt klarer sig bedre end den private, så er der stadig udfordringer.
Den offentlige sektor udgør en stor del af det danske arbejdsmarked. Derfor har den offentlige sektor både en stor mulighed for – men også et stort ansvar for – at bidrage positivt til at fremme ligestilling på det danske arbejdsmarked. Det gælder også, når det kommer til at fremme kønsbalance i ledelse.
Kønssammensætningen i de offentlige institutioner og virksomheders bestyrelse mv. er i 2023 gennemsnit ligeligt ligelig fordelt mellem kvinder og mænd. Det samme gælder i de øverste ledelsesniveauer. Gennemsnittene dækker over udsving mellem institutionerne. Se mere i 'Nøgletal for 2023.'
De enkelte institutions tal om kønssammensætningen i bestyrelser og de øverste ledelsesniveauer, samt oplysninger om måltal og politikker fremgår i tabellen nedenfor.
Tabellen er interaktiv, så du nemt kan sortere i data ud fra det, du interesserer dig for, fx på en særlig institution eller sektor. På den måde, kan du hurtigt danne dig et godt overblik.
En ligelig sammensætning af kvinder og mænd, skal forstås som en fordeling på mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn.
Er der tre ledere på de øverste ledelsesniveauer eller i en bestyrelse, anses en fordeling med én person af det ene køn og to personer af det andet køn som ligelig.
En samling af gode råd og konkrete værktøjer, der kan inspirere og motivere offentlige institutioner i arbejdet med at fremme kønsbalance i ledelse.
Kataloget er lavet i samarbejde mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL, Danske Regioner og Ligestillingsministeriet.
Statslige aktieselskaber skal indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabslovens § 99 b.
